Sprogets Udvikling Essay Typer

I denne webbog får du hjælp til at skrive essay om det danske sprogs udvikling med udgangspunkt i teksten ”Sproget som kampplads” af Lisbeth Knudsen.

Vi hjælper dig også med inspiration til at besvare opgave 2 fra den skriftlige eksamen i Dansk A på HHX fra den 21. maj 2015, hvor opgaveformuleringen lyder:

Essay om det danske sprogs udvikling

I dit essay skal du blandt andet diskutere synspunkter i "Sproget som kampplads" og i andre tekster om sprog, som du finder på nettet.

Præsentation af "Sproget som kampplads"

Genre og udgivelse: Debatindlæg, bragt på Berlingskes hjemmeside, den 27. juli 2013 

Skribent: Lisbeth Knudsen, daværende chefredaktør på Berlingske. Bestyrelsesformand på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ordliste

Her giver vi dig en liste med ord i debatindlægget, som kan være svære at forstå:

Plusord: Et ord der bruges om noget, som de fleste har en positiv holdning til.

Manifestation: Udtryk for et synspunkt.

Internationalisering: At gøre noget internationalt, dvs. at tilpasse noget til andre landes kultur og sprog.

Betænkning: En rapport skrevet af et Folketingsudvalg, hvori udvalget giver deres mening om fx et lovforslag til kende.

Mere hjælp

Se også Studienets model og vejledning til at skrive dansk essay:

Det danske sprog er i heftig udvikling

Unge danskere vokser op i sprogligt og kulturelt brogede omgivelser, der føjer nye træk og gloser til det danske sprog.

Det danske sprog forandrer sig hurtigere end nogensinde.

Unge i storbyerne i Europa låner ikke bare fra engelsk, men også fra eksempelvis tyrkisk, arabisk og kurdisk, når de skal fylde deres sætninger med ord.

Således optræder ikke bare engelske gloser som ’fuck’ og ’shit’, men også tyrkiske ord som ’wallah’, ’kiz’ og ’para’, som betyder ’ved gud’, ’pige’ og ’penge’, i det danske ungdomssprog.

»Vidtrækkende konsekvenser« Det er særligt i storbyernes etnisk blandede kvarterer, hvor fællessproget er dansk, at man låner ord og vendinger fra kvarterets mindretalssprog.

Ud over at låne fra andre sprogs ordforråd bruger de unge også bøjninger, ordstilling og udtale, der er anderledes end den klassisk danske.

Det kan eksempelvis blive til ’den blad’ og ’en job’ i stedet for ’det blad’ og ’et job’ eller ordstillingen ’når man er i puberteten, man tænker mere’.

»På grund af globaliseringen er de unge opvokset i sprogligt brogede omgivelser, og det bruger de kreativt og konstruktivt i deres sproglige adfærd. Storbyunge bruger med arme og ben træk fra andre sprog, og det har vidtrækkende konsekvenser for det danske sprog. Vi bliver nødt til at indse, at tempoet i udviklingen accelerer, og indrette os efter det«, siger professor i dansk på Københavns Universitet Jens Normann Jørgensen.

Ingen grund til bekymring
Sammen med sin kollega adjunkt Pia Quist udgiver han på tirsdag bogen ’Unges sprog’, der henvender sig til lærere, pædagoger og andre, der er bekymrede for eller optagede af unges sprog.

Og bekymring er der ingen grund til, når det gælder unges sprog, mener forfatterne.

Problemet er snarere, at vi er opdraget til, at der kun er én korrekt måde at tale dansk på. Og det bliver svært at håndhæve i fremtiden.

Prins Henriks glimrende dansk
»Det danske uddannelsessystem er meget ensidigt fokuseret på, at folk skal lære at bruge sproget på én bestemt måde. Nemlig sådan som det bedrestillede, voksne og mandlige borgerskab i København bruger det. Prins Henrik taler et glimrende dansk, men bliver systematisk latterliggjort, fordi han taler med accent. Men det vil blive mindre og mindre almindeligt, at der findes nogen, som taler det københavnsk, som i dag betragtes som rigsdansk. DR vil eksempelvis få svært ved at finde oplæsere i fremtiden, hvis det er det krav, der stilles«, siger Jens Normann Jørgensen.

De hastige forandringer i talesproget bør føre til, at vi får en ny forståelse af, hvad det vil sige at bruge det danske sprog.

Og dermed hvordan vi indretter vores uddannelsessystem.

»Uddannelsessystemet beskæftiger sig kun med københavnsk rigsdansk. Men undervisningsmaterialet bliver nødt til at repræsentere en bred vifte af måder at bruge det danske sprog på. I dag skal danske skoleelever møde flere forskellige måder at tale engelsk på. Eksempelvis amerikansk engelsk, australsk engelsk og sydafrikansk engelsk. Men sådan er det ikke i danskundervisningen. Her bliver andre måder at tale dansk på end rigsdansk – eksempelvis multietnisk dansk – kun udsat for foragt«, siger Jens Normann Jørgensen.

Det vil brede sig
Engelsk er et vilkår i enhver danskers liv.

Og det er også stadig der, sprogfornyerne henter de fleste nye gloser og vendinger. Men selv om sprogforandringerne begynder i de yngre generationer, skal man ikke regne med, at de holder sig der.

0 Replies to “Sprogets Udvikling Essay Typer”

Lascia un Commento

L'indirizzo email non verrà pubblicato. I campi obbligatori sono contrassegnati *